Faderen

Ib Henriksens far stammede fra Kullerup på Østfyn. Henrik Johan Henriksen (1875-1933) blev udlært som murer, og allerede da han var midt i 20’erne etablerede han sig som murermester i Nyborg. Men i 1901 tog han springet over Storebælt, tog borgerskab i Korsør og gik i kompagniskab med tømrermester H. Andersen. Det skete lidt ydmygt i Baggade, men meget hurtigt voksede Henriksen fra den og blev en af provinsbyens kendteste borgere, med virkefelt over hele landet.

Som selvstændig entreprenør medvirkede han bl.a. ved udbygningen af Esbjerg Havn, etableringen af Kammerslusen ved Ribe og kloakeringen af Espergærde. På hjemmefronten byggede han bl.a. Korsør banegård, en række store ejendomme på Suhrsvej, der endnu står, og vandtårnet i Halsskov. Han forærede Korsør springvandet ”Vandbærersken” med søheste, frøer og fabeldyr, der står foran det gamle rådhus, og i en periode sad han i byrådet, valgt af Det Konservative Folkeparti.

Henriksen & Kähler

Men mest varig betydning fik det kompagni som Henrik Johan Henriksen på grundlovsdagen i 1909 stiftede sammen med teglværksejer Waldemar Kähler under navnet ”Singelsforretningen Omø”. Singel er et gammelt dansk ord for et bælte eller en vold af (rulle)sten langs en strand, og navnet blev valgt fordi man på sydspidsen af Omø i Storebælt gravede efter store rullesten, som efter behandling blev brugt ved udvidelsen af Kielerkanalen. Men i praksis sluttede graveriet på Omø allerede i 1910 og blev afløst af større graveri inde i landet, både ved Korsør og Nyborg, hvorfor firmaet i 1914 naturligt skiftede navn til ”Korsør Stenforretning”.

Samme år købte man Løsning Skærvefabrik ved Horsens, året efter den første grusgrav i Mogenstrup ved Næstved, og så gik det over stok og sten med hvad man kan kalde en blandet landhandel. Firmaet ejede foruden grusgrave og skærvefabrikker bl.a. brunkulslejer, kalkstensfabrikker, en fiskenetsfabrik og såmænd også et gasmålerfirma. Specielt brunkul tjente man en større formue på under 1. verdenskrig, og i modsætning til mange andre satte man ikke i årene lige efter krigen pengene til ved spekulation. I 1927 købte man Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik på Bornholm, som skal få en særlig stilling i denne historie.

En stikker

10. august 1944 blev Finn Henriksen opsøgt i sin mors hus på Platanvej af en mand, der påstod han var tidligere fange hos tyskerne og at han havde en hilsen til Ib Henriksen. Uforsigtigt arrangerede Finn et møde med Ib senere på dagen, men da hilsenerne viste sig at være temmelig ligegyldige, lugtede denne lunten. Og næste morgen kom tyskerne da også både til Platanvej og til Finns egen lejlighed på Grundtvigsvej.

Storebror Finn blev anholdt, men slap mirakuløst væk, da Gestapofolkene i Pile Allé kørte ind i noget ballade de mente at måtte blande sig i. Finn løb ind på Frederiksberg kirkegård og gemte sig nogle timer i kirkens sakristi, inden han via to dækadresser blev hjulpet videre til Sverige. Hertil ankom også Ib og Per; de var, ifølge Per Winklers korte beretning, blevet beordret øst på, efter to gange med nød og næppe at være undsluppet tysk arrestation.

Sverige

I landflygtigheden skiltes Ibs og Pers veje for en tid. Per gik i den sidste krigsvinter ind i den danske brigade, mens Ib valgte at fælde træer i Nordsverige. Ifølge Pers søn Finn Winkler var det Ibs natur imod at være under så striks kommando som i brigaden. Storebror Finn blev i Stockholm inddraget i intern rivalisering indenfor den danske modstandsbevægelse, som endte med at han og tre andre blev forvist til diverse svenske provinsbyer. Man tog dog det hensyn at sende Finn Henriksen netop til Skövde - hvor Henriksen & Kähler ”tilfældigvis” havde Skandinaviens største rockwool-fabrik.

Forretningsmanden

Derefter indtrådte Ib Henriksen i bestyrelsen for den fædrene virksomhed, men udover at han i en kortere periode var ansat på en af konsortiets mange virksomheder, Nymølle Betonvarefabrik, så deltog han ikke i den daglige drift. Til gengæld startede han, ligesom sin afdøde bror, egen virksomhed. Han handlede med bl.a. smykker og værdipapirer, og kom efterhånden til at eje en del ejendomme. Deriblandt den store ejendom lige nord for Oslo Plads i København, hvor han også havde sine kontorer.

Ifølge Finn Winkler, der som dreng og ung oplevede farens nære ven på nært hold, var Ib Henriksen en ældre elegant herre, der dagligt indtog sin frokost alene i hotel d’Angleterres restaurant, og som selvfølgelig altid kørte i en stor amerikanerbil.   

Hasle Klinker

Den store bornholmske virksomhed blev som tidligere nævnt i 1927 overtaget og rekonstrueret af Henriksen & Kähler, efter at have været i krise nogle år, men den havde i øvrigt rødder helt tilbage til 1843, da 27 gode Hasle-borgere stiftede ”Hasle Kulværks Interessentskab”. Formålet var da at få professionaliseret forsøgene helt tilbage fra 1600-tallet på at udnytte kulforekomsterne i strandområderne mellem Rønne og Hasle, men det blev aldrig nogen succes.

Hasle Kulværk fandt i stedet sammen med naboerne i ”Sorthat Kul- og Teglværk” på at udnytte den ler, der kom op som biprodukt til kulbrydningen, først til mur- og tagsten samt drænrør, siden ved at koncentrere sig om produktion af fine og hårde klinker. Deraf det fælles navn fra 1889: Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik. Virksomheden overtog i 1913 det store Rabekkeværk ved Rønne, der arbejdede med karolin (ildfast ler), og efter Henriksen & Kählers overtagelse startede man også produktionen af bl.a. glaserede rør (til kloakering) og glaserede syltetøjskrukker. Hasle Klinker havde sin storhedstid i 50’erne, hvor man med 1200 ansatte var den største virksomhed, der nogensinde har været på Bornholm.

Ib Henriksen på Bornholm

I juni 1964, kort efter Ib Henriksens overtagelse, besøgte Frederik IX, dronning Ingrid og deres tre døtre Rabekkeværket. Som gave fik kongefamilien et par glaserede foderskåle til høns og kaniner. Men vel hjemme på Gråsten Slot fandt dronningen på at bruge dem som askebægre, sendte derefter bud efter flere og fik dannet en hel mode! Foderskålene gik deres sejrsgang som dekorative askebægre, saltkar og frugtskåle, og siden fik man også lavet bl.a. et paraplystativ af to standardrør i glaseret stentøj.

Disse kuriositeter kunne dog ikke dække over, at udviklingen gik Hasle Klinker imod. Rør i beton og plastik udkonkurrerede de keramiske, der var efterhånden ikke marked for de ildfaste sten i så stort antal, og klinkeproduktionen led under hård udenlandsk konkurrence. Ib Henriksen havde en tid succes med at satse på den nye amerikanske byggeblok ”Spectra Glaze”, som han i 1967 erhvervede produktions- og salgsrettighederne for Skandinavien til. Byggeblokken bestod af gasbeton med glaseret overflade af polyester i forskellige farver, og indgik som ydermure og skillevægge i nyt byggeri. Til denne nye produktion købtes det sjællandske teglværk Sandbyværket, hvor der også blev centrallager.

Afståelsen

I 1978 valgte Ib Henriksen at sælge Hasle Klinker til Bornholms amt for 32 mio. kr. Foruden fabrikkerne og varelagrene fik amtet derved også 819 tønder land syd for Hasle med store naturmæssige værdier. Amtet gik  ind i den usædvanlige handel, for at sikre arbejdspladserne, og selve virksomheden blev omdannet til en selvejende institution. Men allerede i 1980 måtte man sælge videre til Ålborg Portland - en del af F. L. Schmidt-gruppen - og i slutningen af 90’erne blev de fleste af Hasle Klinkers aktiviteter efterhånden nedlagt. Under navnet ”Hasle Refractories” produceres der dog stadig specielle ildfaste sten og mørtel, men kun med importerede råstoffer. De fleste fabriksbygninger er i begyndelsen af det nye århundrede jævnet med jorden og naturen har igen helt overtaget.

Arven

Ib Henriksen døde i 1982  kun 61 år gammel. Da han var uden livsarvinger testamenterede han de fleste af sine midler til den fond der har fået hans navn, herunder en landejendom, han havde i Sydfrankrig. Et sommerhus ved vestkysten gav Ib Henriksen dog til en søn af en gammel bogholder helt fra hans fars tid.