Personoplysninger

 

DIREKTØR IB HENRIKSENS FOND

Rungstedvej 2 - 2970 Hørsholm - T: 33 33 90 10 (Prince Advokater) - mail@dihfond.dk

Behandling af personoplysninger

 

Når du ansøger om støtte hos Direktør Ib Henriksens Fond, skal du udfylde et ansøgningsskema, som du finder på vores hjemmeside, og hvori der skal afgives en række oplysninger, herunder personoplysninger. Fonden foretager en elektronisk registrering af disse og bruger dem i behandlingen af din ansøgning.

 

De personlige data bliver slettet efter 6 måneder, hvis din ansøgning ikke bliver imødekommet.

 

Hvis din ansøgning bliver imødekommet, slettes data efter 5 år.

 

Som ansøger har du ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi anvender dine data på, og vi vil hurtigst muligt og altid inden for en måned slette dine data, hvis du ønsker det - forudsat at du ikke har fået tildelt et legat.

 

Fondens registrering og behandling af personoplysninger er underlagt persondataloven.

 

Når du sender en ansøgning til os, skal du give samtykke til, at oplysningerne – herunder de personoplysninger du har angivet i ansøgningen – gøres til genstand for elektronisk registrering og behandling.

 

Ved tildeling af støtte er Direktør Ib Henriksens Fond efter skattelovgivningen indberetningspligtig til SKAT. Indberetningen af tildelt støtte sker på baggrund af CPR-numre eller CVR-numre afhængig af, hvem der skal beskattes af den tildelte støtte.

 

Fonden benytter endvidere de indtastede oplysninger til at danne statistik på et overordnet niveau om ansøgere, modtagere og tildelt støtte. Statistikken benyttes internt hos Direktør Ib Henriksens Fond til sagsbehandlingen samt til ekstern, relevant offentliggørelse i årsrapporter og på Fondens hjemmeside.