Uddelingspraksis

 

DIREKTØR IB HENRIKSENS FOND

Rungstedvej 2 - 2970 Hørsholm - T: 33 33 90 10 (Prince Advokater) - mail@dihfond.dk

Fondens uddelingspraksis - under bestyrelsens revision

  1. Støtte til uddannelse og videreuddannelse inden for videnskab, industri, handel og håndværk, især i form af tilskud til studier i udlandet
  2. Støtte til videnskabelig forskning, herunder køb og leje af maskiner, materiel, råvarer mv. til forskningsformål
  3. Støtte til foreninger, stiftelser, institutioner mv., der er godkendt i henhold til ligningslovens § 8A

 

Ad 1:

Der ydes støtte til enkeltpersoner, der har en bachelorgrad fra et dansk universitet eller højere læreranstalt og ønsker at opnå en mastergrad i udlandet.

 

Der ydes støtte til uddannelser inden for håndværk, handel og industri, herunder teknisk videnskabelige, naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser.

 

Der ydes typisk støtte i størrelsesordenen 10.-25.000 kr.

 

Der ydes sjældent støtte til:

 

  • humanistiske uddannelser
  • politiske uddannelser
  • LL.M.-studier eller lign.
  • erhvervs-ph.d.-studerende, idet disse bør kunne støttes af den virksomhed, de er tilknyttet

 

Der ydes ikke støtte til:

 

  • uddannelser mv., der er påbegyndt eller afsluttet på tidspunktet for ansøgningens behandling
  • praktikophold
  • deltagelse i konferencer.

 

Ad 2:

Der ydes primært støtte inden for de håndværksmæssige, bygge-/byggetekniske, naturfaglige og erhvervsfaglige områder, herunder køb og leje af maskiner, materiel, råvarer mv. til forskningsformål.

 

Bevilgede beløb vil normalt være i størrelsesordenen 25.-100.000 kr., i enkelte tilfælde højere.

 

Ved beslutning om støtte lægges der vægt på omfanget af anden opnået støtte samt graden af egenfinansiering.

 

Det normale er, at der ydes delvist tilskud til et projekt, man vil støtte, idet det lægges til grund, at de fleste ansøgere har egne midler og også retter henvendelse til andre fonde og institutioner.

 

Der ydes sjældent støtte

 

  • inden for det medicinske, biotekniske eller økonomiske område
  • til ph.d projekter eller forskningsårsprojekter
  • til prototypefremstilling, produkt-/produktionsmodning eller virksomhedsopstart.

 

 

Herudover yder fonden støtte til medaljemodtagere ved Haandværkerforeningen i Kjøbenhavns årlige uddeling samt til Københavns Universitets prisopgavevindere (guld- og sølvmedaljemodtagere).

 

Sidst men ikke mindst uddeler fonden årligt kr. 250.000 til en forsker, der har udført fremragende forskning til gavn for det danske samfund.